Medium RICE discokugle i soft pink, der giver det fineste, funklende lysspil og et feminint, legende udtryk i rummet. De små spejlflader reflekterer lyset smukt og spreder små lyspletter rundt på vægge og loft, så selv en helt almindelig hverdag får et strejf af fest.
Den bløde rosa farve gør discokuglen perfekt til værelset, stuen, kontoret eller et kreativt hjørne, hvor der gerne må være lidt ekstra personlighed og glam – uden at blive for “natklub-agtig”. Hæng den alene som blikfang, eller kombiner den med andre discokugler og ophæng for et ekstra farverigt look.
En dekorativ favorit til både børn og voksne, der elsker farver, humor og interiør, der gør én i godt humør.