Servicevilkår

HANDELSBETINGELSER — NORA MØ / NORAMOE.DK


KØB PÅ NORAMOE.DK

Der er ikke indgået en bindende købsaftale, før du har modtaget en ordrebekræftelse. Faktura medsendes ordren, når den er pakket. Bestillinger til afhentning i butikken slettes, hvis de ikke er afhentet senest 10 hverdage efter bestillingsdatoen.


1.1 PRISER

Den angivne pris ved bestillingstidspunktet er den gældende pris. Ved tilmelding til nyhedsbrevet modtages en rabatkode på 10% — denne kan ikke anvendes på allerede nedsatte varer. Alle priser er inkl. 25% moms og i danske kroner. Priserne gælder kun inden for Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.

Vi tager forbehold for valutaændringer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl.


1.2 LEVERING

Alle pakker sendes med GLS og kan spores via Track & Trace. Leveringstiden er 1-3 hverdage. Vi tager forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos vores leverandører.


1.3 RETURNERING

Fra du modtager din ordre har du 14 dage til at give os besked, hvis du ønsker at fortryde købet. Herefter har du yderligere 14 dage til at sende varen retur — og gerne hurtigst muligt. Falder fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges den til næste hverdag.

Varen skal tilbageleveres i væsentlig samme stand som ved modtagelsen. Du må prøve tøj på som i et prøverum og gå indendørs i sko uden at yde slitage på sålerne — brug et gulvtæppe eller blød overflade. Varer skal returneres med originale mærkater og emballage. Manglende originale mærkater kan medføre en reduktion af refusionsbeløbet svarende til værdiforringelsen. I værste fald kan fortrydelsesretten bortfalde.

Ombytning Du har 14 dages ombytningsret fra modtagelsesdato. Du kan ombytte til en anden størrelse eller anden vare.

Fuld returnering Fortryder du hele ordren, refunderer vi også de oprindelige leveringsomkostninger, svarende til prisen på vores billigste standardlevering. Har du udtrykkeligt valgt en dyrere leveringsform, refunderer vi det beløb, den billigste standardlevering ville have kostet.

Delvis returnering Ved delvis returnering refunderes leveringsomkostningerne ikke, da leveringen fortsat var nødvendig for de varer, du beholder. Hvis returneringen medfører, at den beholdte ordreværdi falder under grænsen for fri fragt (500 kr.), fratrækkes de oprindelige leveringsomkostninger (53 kr. for pakkeshop / 70 kr. for privat og erhverv) i refusionen.


1.4 SÅDAN RETURNERER DU

Du har tre muligheder:

  1. Nægt at modtage pakken fra fragtmanden og bed dem straks returnere den til Nora Mø. Bemærk: hvis pakken i stedet efterlades i pakkeshop og ikke afhentes, bærer du de direkte returudgifter på 53 kr., når vi modtager den retur.
  2. Modtag pakken og kontakt os inden for 14 dage på web@noramoe.dk. Vi sender dig en returlabel, du selv printer — prisen for returfragten trækkes fra dit refusionsbeløb, og vi oplyser altid beløbet, inden du siger ja. Du kan også selv vælge fragtløsning og betale returporto direkte. Læg gerne en seddel med dit ordrenummer i pakken, eller udfyld fortrydelsesformularen på noramoe.dk/pages/retur.
  3. Aflever varen i vores butik i Silkeborg inden for 14 dage.

Returadresse: Nora Mø, Søndergade 14, 8600 Silkeborg

Du betaler selv returporto ved fortrydelse. Det fulde refusionsbeløb udbetales ekskl. dine egne returudgifter.

Vigtigt: Vi modtager ikke pakker sendt på efterkrav eller pakker uden omdeling som skal afhentes på posthuset.


1.5 TILBAGEBETALING

Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel som ved det oprindelige køb, medmindre andet er aftalt. Der kan ikke udbetales kontant fra vores fysiske butik for varer købt på noramoe.dk — beløbet føres tilbage på det anvendte betalingskort. Vi tilbageholder betalingen, indtil varen er modtaget retur, eller indtil du har dokumenteret, at den er sendt afsted — alt efter hvad der sker først. Herefter tilbagebetaler vi hurtigst muligt og senest 14 dage efter.

Alle returnerede varer skal være forsvarligt indpakket. Vi anbefaler at sende med GLS som pakke med Track & Trace.


1.6 REKLAMATIONSRET

Reklamation er ikke det samme som fortrydelse. Der ydes 2 års reklamationsret på alle produkter købt hos Nora Mø i henhold til købeloven. Du kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et prisnedslag, afhængigt af situationen. Reklamationen skal være berettiget og manglen må ikke skyldes fejlagtig brug.

Du har som udgangspunkt 2 måneder til at reagere efter, at en fejl opdages. Inden for de første 6 måneder efter købet formodes det, at fejlen var til stede ved købet — du har derfor lettere ved at få varen ombyttet i denne periode.

Kontakt os på web@noramoe.dk for at reklamere. Ved en berettiget reklamation betaler vi returfragten — vi sender dig en fragtlabel, eller vi refunderer dine rimelige fragtomkostninger mod kvittering. Reklamationer kan også afleveres i vores fysiske butik.


2. KØB I NORA MØ'S FYSISKE BUTIK

2.1 Returnering og ombytning I den fysiske butik tilbyder vi 14 dages ombytningsret fra købsdatoen — du kan bytte til noget andet i butikken eller til et gavekort. Derudover gælder 3 dages returret, hvor du kan få pengene retur. Bemærk, at fortrydelsesretten ved fjernsalg ikke gælder køb i den fysiske butik; ovenstående er en service, vi tilbyder ud over loven.

2.2 Bestillingskøb Varer der er specialproduceret til dig og ikke indgår i vores normale sortiment, tages ikke retur. Dette gælder varer hvis færdiggørelse afhænger af dine individuelle valg eller specifikationer. Bemærk: bestillingskøb må ikke forveksles med bestillingsvarer, der blot bestilles hjem på din foranledning — for disse gælder normal returret.

2.3 Reklamationsret Der ydes 2 års reklamationsret på varer købt i butikken — se samme betingelser som under punkt 1.6.


3. BETALING

Vi modtager følgende betalingsformer: Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron, Visa, Maestro, Mastercard, MobilePay, kontant (kun butikssalg) og Anyday (kun webshop).

Anyday: Med Anyday kan du dele betalingen over fire måneder uden renter og gebyrer, så længe du betaler til tiden. Du skal ved checkout betale minimum 25% af ordretotalen. Minimumsordre er 300 kr. Gavekort kan ikke betales med Anyday. Beløbet hæves først fra dit kort, når ordren afsendes.


4. PRIVATLIVSPOLITIK OG DATASIKKERHED

Vi indsamler oplysninger om besøgende på noramoe.dk for at forbedre brugeroplevelsen. Som kunde er du omfattet af EU's persondataforordning (GDPR).

Vi indsamler typisk: unikt ID, tekniske oplysninger om din enhed, IP-adresse, geografisk placering og sidebesøg. Ved køb, oprettelse af konto eller nyhedsbrevstilmelding behandler vi desuden: navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger.

Oplysningerne bruges til ordrebehandling, levering af bestilte services og markedsføring. Data videregives til tredjeparter (herunder Facebook og Google Analytics) til annoncemålretning. Vi anvender kun databehandlere i EU eller lande med tilstrækkelig databeskyttelse.

Dine rettigheder:

  • Ret til indsigt — du kan til enhver tid få oplyst, hvilke data vi har om dig
  • Ret til berigtigelse — forkerte oplysninger kan rettes
  • Ret til sletning — du kan bede om at få dine data slettet, medmindre vi er forpligtet til at beholde dem (fx ved bogføring, åbne ordrer eller igangværende returneringer)

Henvendelser rettes til: web@noramoe.dk


5. KLAGEADGANG

Reklamationer rettes til web@noramoe.dk. Kan vi ikke finde en løsning, kan du klage til:

Nævnenes Hus
Center for Klageløsning
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du få vejledning hos Forbruger Europa.